Hvad er regnskabsklasser?
Kravene til et regnskab er styret af en virksomheds regnskabsklasse. Der er 4 regnskabsklasser:
- Regnskabsklasse A: Dette er den mindste regnskabsklasse, og har derfor også færrest krav
- Regnskabsklasse B: Denne er opdelt i mikrovirksomheder og øvrige små virksomheder
- Regnskabsklasse C: Denne er opdelt i mellemstore virksomheder og store virksomheder
- Regnskabsklasse D: Dette er den største regnskabsklasse, og derfor også den mest komplicerede.
Når man stiger i regnskabsklasse, betyder det samtidig, at der er flere krav til årsregnskabet og til revision. Hver klasse skal følge kravene for sin egen klasse, samt alle klasser under denne. Det betyder, at virksomheder i regnskabsklasse A blot skal forholde sig til reglerne i denne klasse, mens virksomheder i regnskabsklasse D skal forholde sig til reglerne for regnskabsklasserne A, B, C og D. Dermed er denne klasse også den mest komplicerede.
Hvordan stiger man i regnskabsklasse?
Hvis man skal rykke ned i regnskabsklasse, gælder det omvendte – at man passer i 2 ud af 3 størrelseskrav i regnskabsklassen under.
Regnskabsklasse A
Denne regnskabsklasse har ikke et kriterie om størrelse, så længe ejerne af virksomheden hæfter personligt. Man er i denne klasse ikke ved lov påkrævet at udarbejde en årsrapport, men man kan vælge at gøre dette alligevel.
Regnskabsklasse B
Virksomheder i denne klasse er ved lov påkrævet at udarbejde en årsrapport. Virksomheder i denne klasse kan være
- Aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber og partnerselskaber
- Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber
- Erhvervsdrivende fonde
- Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre disse er omfattet af regnskabsklasse A
Til denne regnskabsklasse finder man størrelseskrav. Man må som mikrovirksomhed i regnskabsklasse B ikke overskride følgende krav:
- En balancesum på 2,7 millioner kroner
- En nettoomsætning på 5 millioner kroner
- Et gennemsnitligt antal ansatte (heltid) på 10 gennem regnskabsåret
For små virksomheder i regnskabsklasse B er kravene således:
- En balancesum på 44 millioner kroner
- En nettoomsætning på 89 millioner kroner
- Et gennemsnitligt antal ansatte (heltid) på 50 gennem regnskabsåret
Overskrides 2 ud af 3 af disse i to år i træk, flytter virksomheden op i regnskabsklasse C.
Regnskabsklasse C
Regnskabsklasse C er ligesom regnskabsklasse B delt op i to dele. Denne er dog delt op i mellemstore virksomheder og store virksomheder. Virksomheder i regnskabsklasse C er alle de virksomheder, der ikke passer i regnskabsklasse A og B, der ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber. Størrelseskravene opdeles således:
Mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C må ikke overskride 2 ud af 3 af de følgende i to år i træk.
- En balancesum på 156 millioner kroner
- En nettoomsætning på 313 millioner kroner
- Et gennemsnitligt antal ansatte (heltid) på 250 gennem regnskabsåret
Hvis en virksomhed overskrider disse, vil virksomheden blive betegnet som en stor virksomhed i regnskabsklasse C.
Regnskabsklasse D
Den sidste og største regnskabsklasse er regnskabsklasse D. Dette er børsnoterede og statslige aktieselskaber, uanset størrelse. Disse er ved lov påkrævet at udarbejde en årsrapport med tilhørende årsregnskab, der følger alle krav fra de forrige regnskabsklasser, plus reglerne for regnskabsklasse D.
Det betyder at en årsrapport skal indeholde følgende (som minimum):
- Ledelsespåtegning
- Ledelsesberetning
- Hoved- og nøgletalsoversigt
- Resultatopgørelse
- Balance
- Egenkapitalopgørelse
- Pengestrømsopgørelse
- Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
- Revisionspåtegning