Aktieselskab (A/S)

I et aktieselskab opdeles virksomhedsværdien i aktier - jo mere aktierne er værd, jo mere er selskabet værd. Virksomhedsejerne hæfter herefter kun for det, deres andel af aktierne er værd.

Hvad er et aktieselskab?

Et aktieselskab (A/S) er et selskab, hvor andelene i selskabet fordeles som aktier. Ejerne af et aktieselskab (aktionærerne) køber altså en andel af aktierne og ejer dermed den tilsvarende andel af selskabet. Der findes både store aktieselskaber, som alle kender (Apple, Mærsk, Netflix osv.), hvor alle kan købe aktier, men også mindre aktieselskaber, hvor man som helt normal person ikke kan købe aktier. Hvis man kan købe aktier i et selskab gennem en børsmægler, betyder det, at selskabet er børsnoteret – og det er ikke alle aktieselskaber, der er det.

Stiftelse af aktieselskab

Når man stifter et aktieselskab, er der en række krav. Det første, og et af de største, krav er, at man skal lægge 400.000 kr. i selskabskapital. Dette var før i tiden 500.000, men blev (sammen med kapitalindskuddet til ApS) sat ned med 20%. Dette indskud kan enten blive betalt kontant, eller man kan lave et såkaldt apportindskud, hvor man lægger andre værdier til rådighed i virksomheden (firmabiler, møbler eller andet). Vælger man at lave et apportindskud, skal dette vurderes og godkendes af en revisor.

Ud over kravene til kapitalindskuddet skal et aktieselskab også have en ledelse ved stiftelse. Ledelsen er opdelt i to dele, og der er samtidig to modeller, man kan vælge mellem:

  • En bestyrelse og en direktion
  • Et tilsynsråd og direktion

Den væsentlige forskel på de to er, at bestyrelsen er en del af ledelsen, og har et selvstændigt ledelsesansvar, hvor et tilsynsråd ikke er en del af ledelsen, men blot fører tilsyn med selskabets direktion.

Bestyrelsen i et aktieselskab skal bestå af minimum 3 personer. Disse personer udvælges til en generalforsamling. Her udvælges en af de 3 som formand for bestyrelsen. Er der over 35 medarbejdere i selskabet, har disse ret til at vælge et antal repræsentanter til bestyrelsen. Et krav til formanden for bestyrelsen er, at personen ikke må være direktør i selskabet. Dog må en direktør gerne være et medlem af bestyrelsen.

Fordele og ulemper ved aktieselskaber

Fordele ved aktieselskaber

  • Begrænset hæftelse
  • Skattefordele (efter at selskabsskatten er betalt af årets overskud, kan man udlodde skattefrit op til holdingselskabet og bruge disse midler til at investere med)
  • Nem fordeling af ejerandele (selskabets aktier)
  • Nemt for nye ejere at indskyde kapital og få ejerandel

Der er en række fordele og ulemper ved at starte et aktieselskab. En af de store fordele ved et aktieselskab er, ligesom ved anpartsselskaber, at man som udgangspunkt ikke hæfter personligt. Det vil sige, at ender selskabet i gæld, så vil man kun hæfte for de penge, som man har indskudt i selskabet (kapitalindskuddet). Dette gælder alle aktionærer i virksomheden, store som små.

Ulemper ved aktieselskaber

  • Større krav til drift
  • Større krav til stiftelse
  • Stort krav til opstartskapital

En ulempe ved at stifte et aktieselskab er, at der er langt større krav vedrørende regnskab, stiftelse og drift af selskabet. Man skal udarbejde en årsrapport hvert år, få lavet et årsregnskab, have en direktion osv.

Krav til et aktieselskab

Der er en række krav til driften af et aktieselskab. Dette indbefatter blandt andet krav til direktionen, regnskab, generalforsamlinger og mere. Nogle af de vigtigste krav er bl.a.:

Krav til regnskab

Et aktieselskab er underlagt en række krav ifølge regnskabsloven. Disse krav varierer ift. størrelsen af selskaber, og dermed hvilken regnskabsklasse selskabet ligger i – dog skal der hvert år udarbejdes et årsregnskab. Dette skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, og bliver også offentliggjort af styrelsen.

Krav til direktion

Der skal være en direktion. Direktionen skal som minimum bestå af mindst én direktør – dette vil være den administrerende direktør. Direktionen bliver udpeget og afskediget af bestyrelsen eller tilsynsrådet, afhængigt af hvilket er til stede i det pågældende selskab.

FAQ om aktieselskaber

Hvad er mindstekravet til størrelsen af aktiekapitalen i et aktieselskab?
Mindstekravet til størrelsen af aktiekapitalen i et aktieselskab er på 400.000 kroner, indskudt enten kontant eller som værdi (apportindskud). Dette blev ændret i 2018 fra 500.000 kroner.
Hvad koster det at starte et aktieselskab?
Det koster minimum 400.000 kroner at starte et aktieselskab. Hertil skal man lægge pris for revisor eller advokat, hvis man skal bruge dennes hjælp, penge til banken hvis de kræver gebyr for en erhvervskonto og yderligere gebyrer til diverse inventar.
Revisionspligt til aktieselskaber
Aktieselskaber har revisionspligt jf. regnskabsloven. Dette betyder, at man skal udarbejde et årsregnskab hvert år. Kravene til dette årsregnskab varierer på baggrund af selskabets regnskabsklasse. Der er flest krav til regnskabsklasse D, og færrest krav til regnskabsklasse B (et selskab kan ikke være regnskabsklasse A).
Hvad kaldes ejerne af et aktieselskab?
Ejerne af et aktieselskab kaldes for aktionærer. Dette gør de, da deres andele i selskabet fordeles afhængigt af, hvor mange aktier de ejer. Er der udstedt 10.000 aktier, og ejer man selv 5.000 af dem, så ejer man 50% af selskabet.

Få 3 gratis tilbud i dag

Audit Connect Logo

Vi matcher virksomheder med den rette rådgivere, så de får den hjælp de behøver.

Læs mere om os her.