Hvad er en årsrapport?
En årsrapport består af et årsregnskab, en ledelsesberetning og meget mere, og har til formål at give et retvisende billede af en given virksomheds udvikling og økonomi over det forrige år. Denne skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, hvorefter den offentliggøres, så resten af erhvervslivet også kan følge med i, hvordan virksomheden klarer sig.
Hvilke krav er der til årsrapporten?
Det kræves, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi og udvikling, samt at rapporten er pålidelig. Dette betyder, at indholdet i årsrapporten skal kunne omprøves, således at man får samme resultat.
Kravene til årsrapporten stiger samtidig i takt med virksomhedens størrelse. Jo højere regnskabsklasse, jo mere detaljeret årsrapport skal man indlevere.
Hvad skal årsrapporten indeholde?
En årsrapport skal, som nævnt, indeholde forskellige dele alt afhængigt af virksomhedens regnskabsklasse. Jo højere klasse, jo flere krav er der til årsrapporten.
Som udgangspunkt skal en årsrapport altid indeholde følgende:
- En ledelsespåtegning, hvor ledelsen skriver under på, at årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi og udvikling, samt at ledelsen påtager sig ansvar for pålideligheden ved rapporten.
- En revisorpåtegning, hvor revisoren skriver under på, at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi
- En forklaring af anvendt regnskabspraksis
- Et årsregnskab (resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter)
- Oplysninger om begivenheder de har påvirket virksomhedens regnskab
Hvad skal årsrapporten indeholde (fordelt på regnskabsklasse)
Generelle forudsætninger til årsrapporten
En årsrapport skal overholde de grundlæggende forudsætninger, hvilket er bestemt ved lov. Der er tale om en lang række forudsætninger, hvilket er:
- Klarhed (rapport og regnskab skal være tydelig og overskuelig)
- Substans (der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold)
- Væsentlighed (alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige)
- Going Concern (virksomheden forklarer, at driften formodes at fortsætte)
- Neutralitet (alle forhold skal oplyses objektivt, og må ikke manipuleres)
- Periodisering (alle transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal oplyses, når de sker, uanset tidspunkt for betaling)
- Konsistens (alle beregningsmetoder skal være ens gennem rapporten)
- Bruttoværdi (aktiver, passiver, indtægter og udgifter skal vurderes hver for sig, og må ikke modregnes med hinanden)
- Formel Kontinuitet (Primobalancen skal stemme overens med det forrige regnskabsårs ultimobalance)
- Reel Kontinuitet (beregningsmetoder, målegrundlag og andre anvendte metoder i regnskabet skal må ikke ændre fra år til år, medmindre de vil give et mere retvisende billede, eller hvis dette er nødvendigt)
FAQ om årsrapporter
Hvem skal udarbejde en årsrapport?
Hvorfor udarbejdes en årsrapport?
Hvad er forskellen på et årsregnskab og en årsrapport?
Hvem skal underskrive årsrapporten?
Ledelsen i virksomheden skal underskrive årsrapporten. Samtidig skal virksomhedens revisor underskrive en revisorerklæring, der konstaterer, at årsregnskabet er udført på korrekt vis, samt at de giver et retvisende billede af virksomhedens økonomi.