Stiftelse af selskab

Hvad er et selskab?

Et selskab betegnes som en gruppe eller en sammenslutning. Når man taler om et selskab i erhvervsmæssigt sammenhæng, så tales der dog som regel om et firma – en forretning.

Der er mange forskellige slags selskaber, men de to mest udbredte er:

• Anpartsselskab (ApS)
• Aktieselskab (A/S)

Der er en række forskelle på selskaber og virksomheder. Mange selskaber starter ud med at være enkeltmandsvirksomheder, og der følger både fordele og ulemper med, når man vælger at stifte et selskab, eller omdanne sin virksomhed til et selskab. Her er nogle af fordelene.

Hæftelse

Den største og væsentligste forskel på disse er, at man som selskab ikke hæfter personligt. Dette betyder, at ender man med at skylde en masse penge væk i en enkeltmandsvirksomhed, enten i form af lån eller i sammenhæng med en retssag, så skal man betale det hele tilbage, også selvom virksomheden går konkurs. I et selskab hæfter man derimod ikke personligt, her tager selskabet nemlig over. Skylder man altså penge væk i selskabet, hvorefter selskabet går konkurs, så vil det ikke påvirke privatøkonomien.

Ejerskab

Øget tillid

Krav til stiftelse af selskab

Derudover skal man indbetale selskabskapital, baseret på hvilket selskab man stifter. For et anpartsselskab er kapitalindskuddet 40.000, for et aktieselskab er kapitalindskuddet 400.000.

Stiftelsesdokument

Vedtægter

Vedtægterne skal kun indeholde forhold, der er relevante for selskabet. Det betyder, at man ikke skal indskrive indbyrdes forhold mellem ejere. Vedtægterne skal, ligesom stiftelsesdokumentet, indeholde en række punkter. Det er eksempelvis selskabets navn, binavne, formål, rettigheder, generalforsamling og mere.

Ejerbog

Ejerne i ejerbogen skal være selvstændige juridiske personer. Det vil sige enten fysiske personer eller selskaber. En enkeltmandsvirksomhed kan altså IKKE være ejer at et selskab.

Indbetaling af selskabskapital

Ud over selskabskapitalen, skal der betales en overkurs. Overkursen er et eksta beløb, som bestemmes af stifterne. Kursen ligger neutralt på 100, det betyder at stifter man et selskab med startkapital på 40.000 til kurs 100, så skal man ikke indbetale mere. Man kan ikke stifte et kapitalselskab til underkurs, hvilket vil sige, at man altså ikke kan stifte selskabet under kurs 100. Vælger man derimod at sitfte selskabet til kurs 150, så skal man altså indbetale 60.000 kroner i alt – 20.000 kroner mere (Kurs 100 er 40.000, hvorefter der lægges 50% oveni).

Man kan indbetale kapitalen på 2 måder: kontant eller i værdier.

Indskud gennem værdier

Vælger man ikke at stifte selskabet kontant, men i stedet ved indskud af værdier (også kaldet apportindskud), skal det inkluderes i stiftelsesdokumentet.

Ved apportindskud skal man have en vurderingsberetning med fra en godkendt revisor. Det skal altså være en registreret eller statsautoriseret revisor der udarbejder vurderingsberetningen. Denne må ikke laves mere end 4 uger før stiftelsesdokumentet underskrives.

Så længe de værdier man bruger til indskuddet har en reel økonomisk ide, kan man egentlig gøre brug af mange ting, såsom en bil eller et ur – så vil denne ejendel til gengæld tilhøre selskabet. Værdierne må ikke bestå i en service eller pligter, da dette ikke har en reel økonomisk værdi.

Registrering af selskabet

Når man skal registrere selskabet, skal man finde vej ind på virk.dk. Her skal man gå ind på “Start Virksomhed”. Her kan man registrere selskabet. Når selskabet er registreret, får man et CVR nr., og dermed er selskabet altså stiftet.

Registrering af selskabet skal ske senest 2 uger efter alle ejere har underskrevet stiftelsesdokumentet, både fysisk og digitalt. Dog skal man også først have indskudt selskabskapitalen.

Når man registrere selskabet, skal man vedhæfte alle dokumenterne. Det betyder altså stiftelsesdokumentet, vedtægterne og ejerbogen – evt. ejeraftalen hvis man har lavet denne.