Bogføring

Bogføring er registrering af dine transaktioner i virksomheden – både ved køb og salg. Termen kommer fra dagene før IT, hvor man gjorde det i en bog. Nu gøres det på computeren.

Få hjælp til din bogføring

Klik på knappen og udfyld formularen – så sørger vi for, at du får op til 3 tilbud på bogføring fra eksperter inden for branchen.

Hvad er bogføring?

Bogføring er en systematisk og nøje registrering af de transaktioner, man laver i sin virksomhed. Man skal både bogføre ved køb og ved salg. Bogføring bruges til at holde styr på økonomien i virksomheden, både så man ved, hvad man skal betale i moms, når man skal det, men også så man kan udarbejde sit årsregnskab hvert år, samt få et overblik over indtægter og udgifter.

I gamle dage, da man ikke havde bogførings- og regnskabssystemer, havde virksomheder en stor bog, hvor alting blev skrevet ned. Derfra kommer termen “bogføring”. Nu gøres det dog hurtigere og lettere med førnævnte systemer.

Hvem bogfører?

Bogføring kan enten udføres af dig selv, eller det kan outsource det til en bogholder eller et bogholderi. Titlen “bogholder” er ikke beskyttet, hvilket betyder, at alle egentlig kan kalde sig for bogholder. Skal man bogføre, er det dog nødvendigt at vide noget om momsloven og momsregler, da man ved bogføring registrere, hvad der er kommet ind af salgsmoms, og hvad man har betalt i købsmoms.

Nogle virksomheder har internt bogholderi, men dette er dog som regel kun større firmaer. Mange mindre og mellemstore firmaer vælger at outsource denne process, da den kan være tidskrævende, hvis man ikke har 100% styr på alle regler og love vedrørende moms, skat og regnskab.

Hvorfor skal du bogføre?

Det er vigtigt at bogføre af flere årsager. Den første er, at det er nødvendigt for erhvervsdrivende at have styr på regnskabet. Har man ikke det, kan man ikke vide, hvad man skal betale i moms og i skat, når tiden kommer til dette. Ved at bogføre kan du få et overblik over, hvad du skylder, hvad du har til gode, eller hvilken værdi din virksomhed og aktiver har.

Det er også vigtigt at bogføre, da det er nødvendigt som virksomhed at have dokumentation over køb og salg i virksomheden. Igen er dette til momsregnskab og årsregnskab. Uden dokumentation kan du ikke få moms tilbage, og samtidig vil du ikke kunne trække udgifter fra i skat, når dette er en mulighed. Husk derfor altid at gemme dine bilag.

Bogførings- og regnskabssystem

Nu til dags er det gjort væsentligt nemmere at bogføre, med de mange bogføringssystemer der findes. Disse systemer gør det både muligt at indscanne bilag, nemt at sortere samt hurtigt at indtaste nødvendige oplysninger.

En ting man skal huske er dog, at når man bogføre, skal man huske at bogføre det under den rigtige post – og det er ikke altid at denne er tilgængelig. Har du eksempelvis købt software fra udlandet, kan du ikke skrive det på under EDB med moms, da du ikke nødvendigvis vil kunne få moms tilbage. Husk derfor at sikre dig, at den rette post er oprettet i systemet. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du sørge for at oprette den.

Dobbelt bogføring

Dobbelt bogføring betyder, at hver gang man bogfører en transaktion, skal denne bogføres to gange. Én gang i kredit og én gang i debet. Det skal gøres, fordi der altid skal være balance i bogen.

Dobbelt bogføring er ikke et krav ifølge lovgivningen, men det er efterhånden blevet en standard, da det er en nemmere måde at holde styr på regnskabet.

Bogføring pris

Vælger man at outsource sin bogføring til en bogholder, vil man selvfølgelig skulle betale sig fra det. Bogholderens pris afhænger som regel enten af antal bilag eller antal timer lagt i arbejdet. Samtidig vil prisen variere baseret på bogholderens erfaring, samt bogholderiets størrelse. Det er tit sådan, at en større virksomhed tager en højere pris, grundet udgifter til medarbejdere.

Hvordan fungerer det?

l

Tag kontakt

Det tager kun 2 minutter at udfylde formularen - så nemt er det

T

Vi matcher dig

Når du har taget kontakt, sørger vi for at finde en kompetente ekspert

Z

Vi ringer dig op

Vi ringer dig op, og præsenterer dig for tilbuddet. Så kan du takke ja eller nej